Ordinært medlem

Det koster 900 kr. pr kvartal, ialt 3600,- kr. om året.

Kriterierne for optagelse som medlem er at du er aktiv klipper og som:

1) lever af at skabe kunstneriske fortællinger som klipper eller
2) er uddannet som klipper ved en filmskole eller tilsvarende uddannelse.

Da kontingentet er et fagforeningskontingent, kan hele beløbet trækkes fra i skat. Vi indberetter automatisk beløbet til skat, så du får dit fradrag

Dit medlemsskab giver dig bl.a.:

  • få adgang til juridisk hjælp.
  • deltage i film aftener med debat om klip og samarbejde.
  • deltage i brancherelaterede foredrag og informationsmøder.
  • komme til fredagsbar og andre sociale arrangementer når der er brug for det.
  • få adgang til vores lukkede medlemsforum.

Juridisk gennemgang af dine kontrakter er vigtige. Vi oplever desværre jævnligt, at vores medlemmer får udleveret kontrakter med manglende eller dårlige aftaler omkring deres rettigheder, arbejdstid, løn, sygdom eller lign.

En kontrakt med de korrekte rettighedsforbehold i, er ikke kun penge værd, for dig! Men også en styrkelse af klippernes position blandt rettighedshaverne.

Vi har allieret os med den skarpeste jurist på rettighedsområdet, Lone Amtrup der gennemgår dine kontrakter og på den måde, samtidig har et bredt overblik over de kontrakter der bliver underskrevet.
Jo flere kontrakter hun får til gennemsyn, jo bedre styr kan vi have på, at vores medlemmer rent faktisk får de vilkår de har ret til og krav på med i kontrakten.

Studerer du til klipper?

Går du på filmskolen? Så kan du også blive medlem af Dansk Filmklipperselskab. Studerende ved, en af bestyrelsen godkendt skole, kan optages som kontingentfrie i Dansk Filmklipperselskab.

Godkendte skoler er:

  • Den Danske Filmskole
  • Super8
  • DokTrin
  • 18Frames